Flemming Aanæs

Flemming Aanæs repræsenterer i dag en stor ledelsesmæssig erfaring gennem en meget varieret karriere.

Denne omfatter 6 års udstationering i den muslimske verden, idet Flemming først var 3½ år i Kuwait – udstationeret af IBM – og senere 2½ år i Egypten – udstationeret af A.P. Møller.

Denne internationale erfaring er yderligere forstærket med ledelsesansvar på nordisk såvel som europæisk niveau.

På det hjemlige plan har Flemming optrådt i lederroller lige fra førstelinie-leder og til administrerende direktør og bestyrelsesformand og i forskellige kulturer spændende fra internationale koncerner til offentlige virksomheder.

I øjeblikket fungerer Flemming som management-konsulent, hvor han udfører ledelsesroller for virksomheder, der skal have løst nogle af de mange kulturelle problemer, som opstår i kølvandet på de mange fusioner, der i dag finder sted både i det offentlige og hos store internationale virksomheder.

Kulturanalyse og kulturforståelse har således været en af de store interesser, han har dyrket, siden han i år 2000 tog MPA på CBS med speciale i ledelse af politisk styrede organisationer.


Foredrag

>> Møde med den arabiske kultur - arrangeret af DOF - Hovedstadens Oplysnings Forbund
Manglende forståelse i Danmark for arabisk kultur er årsag til, at fronter hurtigt trækkes op, og alt nemt sættes i sort/hvidt lys. Efter 6 år, hvor man som dansker har levet som en integreret del af det arabiske samfund, kan man ikke undgå at få en helt ny forståelse for de værdier og holdninger, der er styrende for hverdagen i et arabisk samfund. Den forståelse gør, at man bedre kan forudse, hvor - og hvorfor - vi danskere og arabere kan gå galt af hinanden, samt på en ny måde skabe forståelse og respekt for, hvor svært det kan være at blive integreret.

Målet er på en underholdende og tankevækkende måde at vise, at alle fordomme og dogmer om den arabiske kultur er rigtige - og forkerte - det afhænger af øjnene der ser og fra det udsigtspunkt, man har valgt.


Relaterede links

>> Flemmings Personlig hjemmeside



Forfatter til:

En fremmed blandt fremmede - Mit møde med den arabiske kultur >>
Om Flemmings udstationering i Egypten
(2008, Fokus Forlag)


Ledelse på udebanen - At være dansk leder i en arabisk kultur >>
En guide til den danske leder der skal udstationeres i et arabisk land
(2008, Fokus Forlag)

Copyright Fokus Forlag ApS - WEB: TextNet